CHEFKONSULENT FOR MARIN NATUR TIL DANMARKS JÆGERFORBUND

Brænder du for vildtforvaltning og særligt for marin natur? Er du indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation, og vil du være en del af vildtforvaltningsteamet i Danmarks Jægerforbunds afdeling for Vildtforvaltning & Uddannelse? Så har vi måske en stilling til dig. 

Din primære arbejdsopgave bliver at stå i spidsen for jægerforbundets interessevaretagelse på det marine naturområde. Det skal ske i tæt samarbejde med dybt engagerede frivillige, topmotiverede politisk valgte tillidsfolk og et kompetent fagligt team, der i fællesskab sikrer varetagelse af vildtets, naturens og jagtens tarv. 

Udspecificering af ovennævnte opgaver:

  • Udøvelse af interessevaretagelse for vildtet, naturen og jagten på det marine område med afsæt i et politisk besluttet mandat. 
  • Rådgivning, undervisning og afholdelse af foredrag indenfor vildt, natur og jagt med særligt fokus på det marine område.
  • Projektledelse, og/eller -deltagelse i vildtforvaltningsprojekter i samarbejde med andre interesseorganisationer, myndigheder og videninstitutioner, samt af interne indsatser. 
  • Udarbejdelse af analyser af vildt- og naturforvaltningsmæssige problemstillinger og anvisning af tilhørende løsninger. 
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger til behandling i udvalg og hovedbestyrelse.
  • Samarbejde med og faglig påklædning af frivillige.
  • Faglig understøttelse og facilitering af interne hørings-, udviklings- og beslutningsprocesser, som f.eks. Natura2000, havstrategi, havplan, og vildtreservater på fiskeriterritoriet.  
  • Udførelse af statistisk analyse knyttet til vildtpopulationsdynamik. 

Faglige kompetencer:

  • Uddannelse som biolog, forstkandidat, skov- og landskabsingeniør, agronom, vildtforvalter eller anden naturressourceuddannelse. 
  • Forståelse for menneskelige aspekter i vildtforvaltning og generelt i forhold til inddragelse, ejerskabsdannelse og forandringsparathed. 
  • Flair for og erfaring med at arbejde med og motivere frivillige.
  • Erfaring med projektledelse og projektstyring. 
  • Kendskab til jordbrugets produktionsvilkår og præmisser. 
  • Kendskab til jagten og forståelse for jægernes præmisser.

Dig som person: 

Som person skal du have sans for interessevaretagelse i en politisk sammenhæng med afsæt i et solidt fagligt fundament. Du skal kunne arbejde struktureret og selvstændigt i en politisk styret virkelighed. Du samarbejder på en anerkendende måde, så du skaber tillid og gode relationer til dine kolleger, til jægerforbundets medlemmer og frivillige samt til andre interesseorganisationer, videninstitutioner og offentlige myndigheder. I en travl hverdag er det vigtigt at du har et godt overblik med sans for at følge op. Vi værdsætter, at du har et godt humør samt en positiv og proaktiv tilgang til opgaveløsningen.

Hos os får du:

Et særdeles spændende og udviklende job i et dynamisk og inspirerende miljø. Dine nærmeste kolleger er primært højtuddannede specialister og ildsjæle inden for vildtforvaltning. Vi tilbyder pension, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.

Arbejdssted: 
Det faste arbejdssted er Jagtens Hus på Kalø. Derudover må du påregne kørsel i egen bil til aktiviteter rundt om i landet. Aften- og weekendarbejde vil forekomme. 

Ansøgning: 
Lyder dette som et interessant job for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning, dit CV og din forventning til løn. Ansøgningen mærkes ”Chefkonsulent for marin natur”.

Ansøgningsfrist:
20. oktober 2024 - Tiltrædelse: 1. december 2024/1. januar 2025.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Niels Søndergaard på telefon 21 94 59 90. 

Se mere om organisationen på: www.jaegerforbundet.dk 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Niels Søndergaard Chef for Vildforvaltning & interessevaretagelse nis@jaegerne.dk +45 21 94 59 90
Tiltrædelse: 1. december 2024/ 1. januar 2025
Ansættelsesform: Fastansættelse
Ansættelsestype: Fuldtid
Lokation: Molsvej, 34, 8410, Rønde, Danmark
Geografi: Hele landet
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. +45 88 88 75 00